Café Lærerværelset

Samlingspunktet for mange spændende aktiviteter i RAMhuset.

Café Lærerværelset er hjertet i RAMhuset. I det tidligere lærerværelse bliver der afholdt arrangementer af forskellig art. Foredrag, workshops, koncerter og ølsmagning, for blot at nævne nogle af de mange aktiviteter. Vi har desuden en kortspilgruppe, en læsekreds og en fotogruppe, der har jævnlige møder.

Caféen holder åbent hver torsdag kl. 14-20, hvor man kan droppe forbi, drikke en kop kaffe, få sig en sludder eller spille brætspil med vennerne. Der findes også en bogcafé, hvor man kan låne bøger eller bare slå sig ned og læse i magasiner m.m.