40 år bag mikrofonen

Tirsdag den 17. marts kl. 19-21 kommer Carsten Wiedemann og fortæller anekdoter.

Det bliver den muntre og fornøjelige beretning om mere end 40 års arbejde i en af Danmarks mest kendte institutioner – Danmarks Radio. Fra da han som ung student fik et fritidsjob med at læse Skibspositioner over langbølgesenderen til slutningen for få år siden som bestyrer af det populære P1-program Spørgehjørnet.

I de mellemliggende år blev det blandt andet til tjansen som moderne morgenvært på Go’morgen P3 og senere som formidler af den klassiske musik på P1 – også om morgenen. Og så ikke mindst i to sæsoner af de legendariske Morgennisser, som mange lyttere havde som årets radiofoniske højdepunkt.

Mere end 800 historier i det lille føljeton-program Danmark kort blev det også til. Og meget, meget mere. Foredraget er spækket med muntre anekdoter og lystige historier om mange af DR’s kendte personligheder, men kommer også ind på nogle af de skyggesider, der også har været igennem de forløbne år.

Tilmelding kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”wiedemann+ dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.