Undervisning i demens

Den 21. maj kl. 19-21 kommer Demensvenligt Nordsjælland til RAMhuset og fortæller om demens.

Demensvenligt Nordsjælland er et projekt under Gribskov Kommune, som har til opgave at undervise kommunens foreningsmedlemmer. Man beskriver det således:

Mange mennesker rammes af demens, en sygdom hvor ensomheden ofte følger med. Dette ønsker vi at modvirke ved at undervise om demens. Til undervisningen er der fokus på at I får nogle virksomme værktøjer, så I er klædt på, hvis en fra jeres fællesskab får en demenssygdom. I vil blandt andet blive præsenteret for fakta og viden om demenssygdommene, livet med demens og hvordan man kan gøre en forskel - samt gode råd til samtale og kommunikation.

Vi skal understrege, at dette udelukkende er et tilbud til medlemmer af Foreningen RAMhuset.